scroll down

Gellerup — utopien der nægter at dø

Dagens Byggeri stiller skarpt på Gellerupparken i Aarhus, Danmarks fattigste sogn, som nu skal blive til Danmarks mest ambitiøse sociale boligbyggeri. Aarhus Kommune har investeret 800 millioner i renovering af bydelen.

Gellerupparken vest for Aarhus begyndte i 1960’erne som fremtidens attraktive boligområde, men er endt som ghetto. Her er vold, kriminalitet og sociale problemer. Men også stærke tilhørsforhold og lokalt engagement. Kommunen giver med Helhedsplanen den gamle drøm et skud mere, og investorer øjner gevinster ved udsigten til, at nye attraktive målgrupper flytter til området. Men vejen fra notorisk ghettolistet boligområde til bydel er brolagt med forhindringer.

Den nye fodboldbane i Gellerup

Der er blevet lavet en ny fodboldbane i midten af Gellerup, som bruges flittigt af beboerne
Den nye fodboldbane bruges flittigt af beboerne

FORSTADSDRØM BLEV GHETTO

Følelsen af deja-vu var ikke til at komme udenom, da Aarhus Kommune for 10 år siden vedtog Helhedsplanen med det erklærede mål at transformere Gellerup og Toveshøj i Aarhus V fra 'udsat boligområde til attraktiv bydel'.

Mange af de samme toner lød nemlig tilbage i 1968, da det oprindelige spadestik til betonhusene blev taget. Store lejligheder med flot udsigt, eget bad og toilet. Nem adgang til supermarkeder, legepladser og daginstitutioner. Frisk luft og plads i modsætning til midtbyens trange, gamle lejligheder med das i gården. Det var, hvad kvarterets første indbyggere var stillet i udsigt og søgte, da 1.824 boliger stod færdige i 1972. Men oliekrisen i samme årti satte en stopper for tilflytningen. Og lejlighederne måtte faldbydes til små priser. Senere kom uroen og kriminaliteten. Men også et multietnisk samfund med stolthed bag de grå facader.

Se, hvordan det så ud i Gellerup i gamle dage

  • Gellerupparken under opførelse i 1971. Her ses det nye lejlighedskompleks på Gudrunsvej
    Opførelse Gudrunsvej 1971
  • Gellerup under opførelse 1971
    Under opførelse 1971
  • Rejsning af skorsten på varmecentralen på Edwin Rahrsvej ved Bazar Vest
    Rejsning af skorsten ved Bazar Vest
  • Første spadestik til Gellerupcenteret 1970
    Første spadestik til Gellerupcenteret 1970
  • Luftfoto af Gellerup 1970’erne
    Luftfoto af Gellerup 1970’erne
  • gamle dage 6
    Bazar Vest - en hal på en mark
  • I 1960’erne og 1970’erne levede drømmen om Gellerup som attraktiv forstad til Aarhus
    60/70'erne drømmen om en attraktiv forstad
  • Nogle af de første planer for bebyggelse på bar mark
    De første planer

Helhedsplanen i Gellerup kan være opskriften på succes

Nu skal der ryddes op, fortidens fejl korrigeres, og Helhedsplanen kan være opskriften på succes. Men ikke nødvendigvis. Faren er, at vi med fokus på en række specifikke indsatser i disse år gør det samme som for 50 år siden, bare på en ny måde.

- Nu er det byliv, nye ejerformer og blandede funktioner, der er i højsædet, og så smører vi den palette ud over samtlige byområder. Man kan godt spørge, om det så er det, vi om 20 år vil se tilbage på og sige: 'ej, hvorfor var vi så forhippede på det dengang', siger Marie Stender, forsker ved Statens Byggeforskningsinstitut og medforfatter til bogen Fra ghetto til blandet by.

- Folk er ikke altid opmærksomme på, at de selv samme områder, der i dag udnævnes som ghettoer, engang var utopien om det gode liv. I bagklogskabens lys kan man sige, at arkitekturen ikke var det primære problem, for internationalt ser de her områder ret forskellige ud. Men der har været en for ensidig logik om måden at bo på. Om enklaver, hvor det hele er gennemtænkt og designet på en bestemt måde med for få muligheder for nye fortolkningslag, tilføjer hun.

En pige står på altanen i Gellerup

En pige står på altanen i blokkene på Jettesvej

VISION: FORANDRET BYDEL

En åben boulevard skal binde området sammen. Der skal bygges et stort kollegium, rækkehuse og kontordomiciler. Kommunen flytter selv godt 1000 medarbejdere ud i et nybyggeri overfor indkøbsmarkedet Bazar Vest, der i årevis har forsynet alverdens nationaliteter med krydderier og færdigretter fra hele verden. Her skal være aktivt udeliv med bypark og sportsbaner. Op imod 350 nye boliger skal bygges. Indbyggertallet vil stige fra 6.500 til 12.000, og mere end 300.000 nye kvadratmeter kommer til.

I 2028 skal Gellerup være åbnet op og smeltet sammen med resten af Aarhus. Til den tid vil Aarhus Kommune gerne kunne konstatere, 'at der ikke længere er en overvægt af udsatte borgere i området, og at selv de udsatte beboere får bedre vilkår og løftes ud af fattigdom og arbejdsløshed'. Som det hedder i Helhedsplanen.

Se i videoen, hvordan helhedsplanen skal udføres

Voldsomt i dansk kontekst


Efter skandinavisk målestok er Helhedsplanen et af de mest omfattende byfornyelsesprojekter nogensinde, simpelthen fordi myndighederne går ind og laver så meget om i én samlet plan, vurderer Linda Lapina, der forsker i gentrificering ved Roskilde Universitet. Hun ser kun ligheder andre steder i verden, i eksempelvis byer som Istanbul og London.

- Det bliver enormt interessant at se, hvordan sådan et projekt kommer til at udfolde sig i en skandinavisk kontekst, hvor nogle helt andre samfundsmæssige forhold har været gældende. Konsekvenserne i mange udenlandske eksempler har været, at folk er blevet forflyttet eller tvunget ud på grund af enormt dyre huslejer. Helhedsplanen virker som et meget voldsomt projekt, sammenlignet med hvad man ellers har set i Danmark. Men i forhold til udlandet virker det knap så voldsomt, siger hun.

Gravkøer arbejder på udgravning i Gellerupparken

"Vi er ude i noget, vi ikke har prøvet før"

Usama og hans ven er på en tur rundt i Gellerup på deres scooter og hilser på en ven

Usama og hans ven er på en tur rundt i Gellerup på deres scooter og hilser på en ven
Usama og hans ven på tur rundt i Gellerup

BEBOERNE

Gellerupparken/Toveshøj er et af de mest multietniske områder i Danmark med beboere fra mere end 80 forskellige lande. Efter 1970’ernes oliekrise blev det vanskeligt at udleje de store lejligheder i boligområdet, så det blev indvandrere og arbejdsløse, som fik tilbudt at fylde de tomme arealer. Det blev starten på det Gellerup, vi kender i dag – et multietnisk lavindkomstkvarter med høj kriminalitet.

Næst efter Mjølnerparken er Gellerup og Toveshøj i dag det område i Danmark, hvor der bor flest indvandrere med ikke-vestlig baggrund.

Fatima leger med sin kusine og nabo i det grønne areal på Jettesvej

Fatima leger med sin kusine i Gellerup
Fatima leger med sin kusine og nabo ved Jettesvej

Beboere i Gellerup og Toveshøj: 5874

  • Beboere med ikke-vestlig baggrund:
  • Udenfor arbejdsmarkedet:
  • Dømte:
  • Kun grundskole:
Kilde: Transport-, Bygnings-, og Boligministeriets liste over ghettoområder pr. 1. december 2017.

Lulu, 11 (tv.) og Batoul, 12 (th) hepper på deres veninder i fodboldklubben A.C.FC

Lulu, 11 (tv.) og Batoul, 12 (th) poserer nede på fodboldbanen. De hepper på deres veninder, der går til fodbold i fodboldklubben A.C.FC
Lulu, 11 (tv.) og Batoul, 12 (th) hepper på deres veninder i fodboldklubben A.C.FC

Huslejegarantien skal sikre, at de nuværende beboere kan blive boende i Gellerupparken

“Lige nu står vi ved det helt afgørende punkt, hvor Gellerup ændrer sig fra monofunktionelt område til bykvarter. Helt synligt og praktisk tager det form. Der, hvor vi rev boliger ned, rejser sig nye byggerier. Boliger på ledige grunde er udbudt, og der skal bygges på dem.

Huslejegarantien skal sikre, at de nuværende beboere kan blive boende. Den har vi forhandlet på plads med Landsbyggefonden. Det koster os ganske dyrt, fordi vi betaler renoveringen, og det kan kun lade sig gøre via private investeringer og mængden af byggeretter til nyt byggeri.”

Aftenhygge på Jettesvej. Kadisja, Dua og deres familie hygger en aften i september, 2017

Aftenhygge på Jettesvej. Kadisja, Dua og deres familie hygger en aften i september, 2017
Aftenhygge på Jettesvej - Kadisja, Dua og deres familie

Velkendt fortælling

Helhedsplanens mål om at tiltrække finansielt og socialt ressourcestærke beboere, såsom akademikere, iværksættere og andre kreative, er tilsyneladende ikke grebet ud af den blå luft, sammenholdt med lignende projekter rundt om i verden.

- Det er en virkelig velkendt gentrificeringsfortælling, det at etablere en hip, ny bydel, hvor der foregår møder mellem mennesker. Men den idé er baseret på, at nogle af de eksisterende beboere faktisk bliver boende. Fortællingen om, at der ikke er nogen, der forsvinder, der er bare nogle nye, der flytter ind, den har man hørt før. Vi bliver solgt historien om, at alle kan bo side om side i det her fantastiske kvarter, hvor folk mødes på kryds og tværs. Men det er bare sjældent sådan, det går. Det kan lyde naivt, men er formentlig et ret strategisk valg. Det er jo en fortælling, der er skabt for at sælge de nye lejligheder, siger Linda Lapina.

Svanen Gruppen er blandt dem, har kikkerten rettet mod de nye, ressourcestærke beboere i Gellerupparken

To brødre vil bygge bro mellem ghetto og højere huspriser

To brødre VIL bygge bro mellem ghetto og højere huspriser

Svanen Gruppen er blandt dem, der har kikkerten rettet mod de nye, ressourcestærke beboere. Firmaet har postet knap en milliard kroner i fire hektar ved ringvejen i Gellerupparkens østlige del, der på to år skal fyldes med 40.000 etagemeter fordelt på 450 eje- og lejeboliger. Hertil kommer 12.000 etagemeter erhverv, som Aarhus Kommune står for. Her skal nemlig både leves og handles.

- Det skal være et område med folk og biler i gaden. Vi laver for eksempel ikke parkeringskælder, fordi vi har kunnet se, hvad der sker, når folk parkerer på gaden. Så kommer der liv. Og her skal være både butikker og boliger, siger den ene af Svanen Gruppens tre indehavere, Michael Brixhuus.

- Gellerup er international og skaber dermed en ekstrem spændende og helt speciel bydel. Det miljø tiltrækker mange kunstnere og akademikere, som vi også har set det i Berlin. Vi tror, at det er dem, der drages af det internationale, supplerer broren og medindehaveren Morten Brixhuus.

Det naturlige, efterfølgende spørgsmål er så, om bohemerne, de frie sjæle og dem med hemmelige opskrifter på falafel også passer ind, når det nye klientel rykker ind og huslejerne ryger i vejret.

- Det håber vi. Det er vigtigt, at de folk, der bor herude og har værnet om Gellerupparken kan blive boende. Men ved at få nye boliger ind, kan vi tiltrække andre typer af beboere, som også bidrager til forskelligheden i området. Det er ikke så meget Gellerup, der skal kobles på Aarhus. Det er Aarhus, der skal kobles på Gellerup, siger Morten Brixhuus.

Oversigt over Gellerup i området, hvor den nye sø skal anlægges.

Oversigt over Gellerup i området, hvor den nye sø skal anlægges
Oversigt over Gellerup i området, hvor den nye sø skal anlægges

Tror på Helhedsplanen

Brødrene dømmer Helhedsplanen til vinder på trods af, at der så sent som i juni 2017, blot fire måneder før første spadestik til Svanen Gruppens projekt, opstod skyderier ved Bazar Vest. Politiet indførte visitationszone i hele Gellerup, og den officielle placering som Danmarks tredjestørste ghettoområde forbliver fortsat intakt.

- Interessen er på plads. Vi har solgt omkring to tredjedele af boligerne til institutionelle investorer. Det er bevis for, at der virkelig sker noget herude. Samtidig bliver der gjort en stor social indsats, og Nærpolitiet gør, at det er et trygt område at færdes i. De har blandt andet slået hårdt ned på bandekonflikten, siger Morten Brixhuus.

  • Blokkene gennemgår en renovering, som Brabrand boligforening står for
  • Der er virkelig lavet meget ved lejlighederne og bærer tydeligt præg af en anden kultur siger håndværkerne
  • Små detaljer afslører det liv, genhusede beboere har sat på standby. Her skimtes et blomstret tapet
  • Lejlighederne blev opført ens, men beboerne har sat deres eget præg gennem årene
  • Duften af krydderier hænger fortsat i mange gamle køkkener
  • Vindue mod paradis. Et passende tapet til dagdrømmeri på en kold gråvejrsdag
Se, hvordan der ser ud inde i bygning 42, hvor renoveringen af blokkene er i fuld gang

Det afgørende er, at virksomheder og ejendomsinvestorer vil investere i området siger Gøsta Knudsen

“Det afgørende er, at virksomheder og ejendomsinvestorer vil investere i området. Aarhus Kommune gør sit ved at flytte mange arbejdspladser til området, og det er et stort skridt på vejen. Private boliger langs ringvejen er meget positivt. De betyder, at barrieren for at flytte til Gellerup falder. Det samme sker, når den kollektive trafik og vejene samtidig begynder at løbe igennem området. Det, jeg efterlyser i det nye Gellerup, er spændende arkitektur til gavn for hele Aarhus – det kunne for eksempel være et nyt stadion.”

Gøsta Knudsen, stadsarkitekt i Aarhus 2007-2012

Blokkene i Gellerupparken

Blokkene i Gellerupparken

Det afgørende er, at virksomheder og ejendomsinvestorer vil investere i området siger Gøsta Knudsen

“Ressourcestærke flygtninge og indvandrere er en ressource for Gellerup, fordi de er gode rollemodeller for mange andre i området. Derfor er det vigtigt, at de også fremover får mulighed for at bo i området og anskaffe sig egen bolig. Som det er nu, vælger mange af de mest ressourcestærke at flytte fra området, så snart de får chancen. Generelt skal man passe på med at fokusere så meget på etnicitet, men i stedet koncentrere sig om muligheder for at få det bedste frem i området – på alle mulige måder.”

Der spilles fodbold på banerne i Gellerup

Ikke godt for alle

Generelt stigende leveomkostninger og huslejer kan dog blive resultatet af satsninger som Svanen Gruppens. Det kan munde ud i, at de beboere, der i udgangspunktet har gjort kvarteret multikulturelt, må flytte. Også selvom eksempelvis Aarhus Kommune alene bringer 1.000 nye arbejdspladser til kvarteret ved at flytte en række afdelinger til Gellerup.

- Det er ret komplekst. For det vil helt sikkert være en god udvikling for nogle. Okay, der kommer nye arbejdspladser, men risikoen er, at der også forsvinder arbejdspladser som en del af Helhedsplanen, fordi de bliver omdannet til noget nyt eller måske endda lukker. Og det er langt fra sikkert, at de mennesker, der bliver ledige, har kvalifikationerne til at få et af nye jobs. Samtidig har mange af de eksisterende beboere ikke råd til at bruge penge i de nye butikker eller cafeer, der opstår. Måske har de heller ikke råd til huslejen længere. Resultatet bliver, at nogle bliver nødt til at flytte. Det, der oftest sker med de beboere, er, at de flytter endnu længere væk fra centrum og væk fra butikker og sociale netværk, forklarer Linda Lapina.

Se videoen med Sarah, en af Gellerups beboere

Det sociale samspil

Netop håbet om at tiltrække ressourcestærke tilflyttere, især unge børnefamilier, er kendetegnende for den type af bystrategier, der vinder indpas i disse år. De er attraktive, fordi kommunen gerne vil tiltrække flere af den slags skatteydere og forbrugere til byen. Og fordi private ejendomsinvestorer ser muligheder i at sælge eller leje boliger til dem. En sådan tilgang præger det aktuelle projekt for Gellerupparken, som netop nu og frem mod 2030 skal omdannes fra udsat boligområde til attraktiv Aarhus-bydel.

Marie Stender er forsker i byudvikling og ser positivt på eksemplet Gellerup. Alligevel advarer hun mod marginalisering af de eksisterende beboere.

- Gellerup har potentialet til at skabe nye attraktive boliger, fordi området har en god placering tæt på centrum af Aarhus - og fordi Aarhus vokser.

- At flytte arbejdspladser ud og tilføre forskellige nye funktioner er én ting. Men det helt afgørende er, hvorvidt tilflytterne reelt blander sig i området fremfor at danne sin egen lille enklave, og om de eksisterende beboere bliver aktiveret i den proces, siger hun, og peger på vigtigheden af, at skabe boligmuligheder til beboere med forskellige sociale og økonomiske forudsætninger.

- Det skal være muligt at blive boende i området for de eksisterende beboere. Ellers risikerer man at flytte de sociale problemer videre til et andet sted i stedet for at løse dem. Det sociale samspil er meget vigtigt at holde for øje i de her projekter.

Pigerne fra fodboldklubben ACFC gør sig klar til at spille kamp i Gellerup

Pigerne fra fodboldklubben ACFC gør sig klar til at spille kamp i Gellerup
Pigerne fra fodboldklubben ACFC gør sig klar til at spille kamp

Fremtidens ghetto

Når BIG lancerer planer for højhuse i Esbjerg, eller Arkitema viser fremtidens almene boligkvarter i Slagelse, kigger vi på visualiseringerne. På børnene, der leger. Og en gruppe unge på cykler og skateboards. Som i 1960'erne forestiller vi os idealet om det gode liv. Om det er utopi, vil tiden vise. Men lektierne fra forstadsdrømmene, der blev til betonstøbte mareridt, skal huskes.

- Hvis vi vil skabe blandede byområder, skal vi ikke kun gøre det som genopretning af udsatte områder. Ideerne skulle også gerne gælde for nye boligområder. Jeg har nogle gange fået spørgsmålet, om et sted som Ørestaden kan blive fremtidens ghetto, siger Marie Stender, og giver selv svaret: - Alene fordi langt størstedelen er ejerboliger, sker det nok ikke foreløbigt. Men det er værd at tænke over.

Et år på 30 sek:


Se blok b4’s forvandling – fra klargøring til nedrivning til da hullet endelig kom i februar 2018.

Et hul skulle laves i Gellerupparkens Blok B4 for at realisere visionen om en port og arkitektonisk vartegn, som borgerne kan passere igennem - et symbol for det nye Gellerup, der åbner sig og byder omverdenen velkommen. Rundt om hullet skal der stadig være lejligheder. Knap et år tog det – fra de første forberedelser til hullet i blok b4 var en realitet. Her kan du opleve hele processen klippet ned til lidt over et minut.

Et år på 30 sek:

Regeringens plan:

Slut med ghettoer i 2030

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ser Helhedsplanen for Gellerup som et lysende fyrtårn for regeringens indsats imod ghettoområder.

- Der er en stemning af, at nu vil vi forandre denne del af Aarhus. Det vidner om en beslutningskraft, der godt kan tjene som forbillede andre steder i landet, sagde Lars Løkke Rasmussen under et besøg i Gellerup i marts 2018 ifølge Jyllands-Posten.

Fysisk forandrede boligområder står da også øverst på regeringens liste over initiativer, der skal gøre det af med alle ghettoer i Danmark, de såkaldte parallelsamfund, senest i 2030.

Her er de 5 hovedtemaer i regeringens ghettoplan:


  • Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder
  • Mere håndfast styring af hvem der kan bo i udsatte boligområder
  • Styrket politiindsats og højere straffe skal bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed
  • En god start på livet for alle børn og unge
  • Regeringen følger op på indsatsen mod parallelsamfund


Læs hele strategien: Ét Danmark uden parallelsamfund - Ingen ghettoer i 2030

Gellerupparken ved aftentid

Gellerupparken ved aftentid