børn bygger nyt hus i tømrerværksted

Byg et hus - børn møder håndværksfagene

Der kommer til at mangle tusindvis af faglærte i byggebranchen om få år, da unge fravælger håndværks- og byggefagene, når de tager en ungdomsuddannelse. Dagens Byggeri sætter fokus på, hvad der kan sikre, at børn og unge får øjnene op for de praktiske fag.

Tekst og video: Anders Melchiorsen, foto: Betina N. García.

klasselærer introducerer dagens program

Så skal vi igang

25 børn fra 3. klasse sidder uroligt i tømrerværkstedet på Rybners Tekniske Skole i Esbjerg og venter spændt.

De er cyklet herud sammen med klasselæreren og skal snart til at svinge hamre, save, måle og lime deres eget modelhus sammen.
- Nu kommer læreren, råber en dreng

Troels Rasmussen, der er lærer på teknisk skole, venter på, at der falder helt ro over eleverne, inden han introducerer dem for dagens program.

- Godmorgen. I dag skal vi bygge et hus. Det kan godt være, at I bliver en smule beskidte, så jeg håber ikke, at I har taget jeres fineste tøj på i dag, siger Troels Rasmussen, der står for dagens tømrerundervisning.

Han viser eleverne, hvilke typer værktøj de skal bruge og fortæller lidt om, hvor meget af huset de når at rejse over de næste fem timer. En pige rækker fingeren i vejret.

- Skal vi ikke sådan begynde at bygge et hus nu? spørger hun utålmodigt. Troels Rasmussen giver grønt lys, og børnene springer op og løber over mod arbejdsbordene og finder sammen i de grupper. Klar til at komme i gang.

Der mangler arbejdskraft

Om få år bliver der mangel på arbejdskraft over en bred kam i byggefagene

Dansk Byggeri vurderer, at der allerede i 2025 vil mangle 10.500 faglærte med en bygge- og anlægsuddannelse og godt 6000 personer med en videregående uddannelse inden for branchen. Tallene kommer fra en analyse, Dansk Byggeri lavede i 2015. Dengang sagde administrerende direktør Lars Storr-Hansen, at:

- Flere unge skal have øjnene op for, at det at tage en erhvervsfaglig uddannelse rent faktisk kan være en spændende karrierevej. At det ikke nødvendigvis stopper med et svendebrev, men at man også kan videreuddanne sig. At vejen til lykke kan gå andre veje end gennem gymnasiet.
Tømrer værktøj
Tænger
Loddeværktøj

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd gør i en analyse fra 2018 status over, hvad der er sket, siden det i 2015 blev politisk besluttet, at 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020.

I dag er det kun 19 procent af en ungdomsårgang på landsplan, der vælger en erhvervsuddannelse. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd anbefaler, at der bliver sat bredt ind, både i forhold til at sikre nok lærepladser, og for at eleverne i grundskolen får et bedre kendskab til erhvervsuddannelserne, før de skal vælge ungdomsuddannelse.

Unge bygger hus i tømrerværksted

Begyndelsen på byg et hus

Byg et hus projektet blev født i Esbjerg omkring årtusindskiftet, hvor undervisere fra teknisk skole satte sig sammen i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra folkeskolerne i kommunen.

Jens Carlsen, der er afdelingsleder på Rybners Tekniske Skole, var med fra begyndelsen af projektet, hvor idéen var at skabe et forløb, hvor børn på folkeskolens mellemtrin kunne komme ind og snuse til tømrer- og elektrikerfagene.

Før det tidspunkt havde børnene først mulighed for at komme på besøg på teknisk skole i 8.-10. klasse, hvor man starter brobygningsforløbet, der skal afklare, hvordan de unges uddannelsesforløb skal være og lette overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse.

Vi ville længere ned i årgangene og lave noget for yngre elever, og ud af det opstod idéen til byg et hus projektet. Det blev inspireret af et projekt i Viborg, hvor et pensionistkorps af tidligere erhvervsskolelærere tog ud på skolerne og lavede undervisningsforløb for eleverne Jens Carlsen.

Arbejdsgruppen i Esbjerg fik lavet et helt undervisningsforløb med materialer, der kan bruges på de fire årgange fra 3.-6. klasse. Det inkluderer undervisning på teknisk skole en dag om året på hver årgang. Først bygger man råhuset med vægge og gavle. Aret efter er det rumopdeling i huset, mens børnene laver gitterspærskonstruktion i 5. klasse. Sidste år er fokus på installation af el i modelhuset.

Pige opmåler bræt til modelhus

Nøjagtig opmåling

- Hvordan har I det med matematik her i klassen? spørger Troels Rasmussen. Han har samlet børnene om et af arbejdsbordene, da de skal til at måle op på flere af træstykkerne til væggene på huset.

- Det er bare sjovt, lyder det fra en pige.

- Ikke altid, siger en dreng bagefter.

- Er jeres matematiklærer med herude? Så skal I jo sige, at I elsker matematik, siger Troels Rasmussen.

- Vi elsker matematik, råber alle børnene i kor.

- Vi skal nemlig til at bruge en lille smule matematik nu, siger Troels Rasmussen, mens han viser, hvor børnene skal markere på husets træsider, og hvor der senere skal hamres søm i endegavlene.

- I skal måle 34 centimeter ind på brættet. Derefter skal I tegne en streg halvvejs inde. Hvad er det halve af 34? spørger Troels Rasmussen børnene.

Efter et par bud fra eleverne ender svaret med at blive 17 centimeter. Børnene bruger vinkelmålere til at tegne helt lige, efter de har målt op på træpladerne, og de hjælper hinanden med henholdsvis at styre en fastmonteret sav og holde på træet, så det ikke glider, når savklingen tager fat. Senere får de boremaskiner og hamre i hænderne.

Opmåling af modelhus
Isabella Christensen

“Jeg har arbejdet i værksted sammen med min far, hvor vi også har bygget forskellige ting.”Isabella Christensen3.a, Vitaskolen, Esbjerg

Tobias Michaelsen

“Vi bygger og saver og har det sjovt. Jeg er bedst til at bruge boremaskine.”Tobias Michaelsen3.a, Vitaskolen, Esbjerg

Clara Høgsbro

“Jeg kan godt lide, at man skal bygge, arbejde sammen og skal bruge hovedet.”Clara Høgsbro3.a, Vitaskolen, Esbjerg


Det rette uddannelsesvalg

Folkeskoleelever flyder med strømmen og vælger uddannelse efter, hvad deres venner vælger.

Det er en af hovedpointerne i Bo Klindt Poulsens Ph.D. forskning og i udgivelsen ”udsyn i folkeskolen”, han har lavet sammen med to kolleger. Han arbejder på at forstå, hvilken baggrund 8.-9. klasses elever vælger uddannelse på, og hvad der skal til, før de træffer valg, som bygger på viden i stedet for mavefornemmelser.

- De unge skal finde deres eget ståsted. Det handler om, at de skal undre sig over verden og stille sig selv spørgsmål som eksempelvis: Hvad er vigtigt for mig? De skal have mod til at turde stå ved egne valg og ikke lade sig styre af, hvad deres kammerater synes eller vælger, siger Bo Klindt Poulsen.

Unge bygger modelhus i tømrerværksted

Han mener, at en tidlig introduktion forskellige erhverv, hvor der ikke er krav om et bindende valg, giver eleverne den bedste forudsætning for senere at vælge rigtigt.

I folkeskolens 8. klasse bliver eleverne vurderet uddannelsesparate eller ej. Formålet er at opdage de ikke-uddannelsesparate samt, hvordan man bedst støtter pågældende med en skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen af 9. klasse.

Det er i de forløb, at man kan stifte bekendtskab med erhvervsskolerne. Men det er den procedure, Bo Klindt Poulsen mener, er utilstrækkelig. Han ønsker nemlig ikke, at børnene bliver sat i en situation, hvor de skal tage stilling til, om de vil tage en erhvervsuddannelse eller ej.

Svært at tage et valg

Daniel Birkholm har gennem 10 år drevet marketing- og rekrutteringsfirmaet CompanYoung sammen med to kammerater.

Firmaet laver kampagner henvendt til unge, der skal vælge uddannelse eller søge deres første job. Daniel Birkholm er i dag sidst i tyverne og har gennem årene koncentreret sig om, at nå ind til unge mennesker og gøre dem interesseret i både uddannelse og karriere inden for håndværksfag.

- Når vi skal markedsføre en erhvervsuddannelse, slår vi på tre ting: At det giver et godt job, at det giver mulighed for at videreuddanne sig, og at det samtidig er vejen til at blive selvstændig. Hvis man sammenligner med gymnasiet, fører erhvervsuddannelserne på alle tre parametre.Daniel Birkholm

Han mener, det kan være svært for unge at tage et uddannelsesvalg som 15-16 årige. Det er især tilfældet inden for håndværksfag, hvor han mener, at det for de unge virker, som om de lukker flere døre, end de åbner. Inddrag erhvervsuddannelserne i undervisningen, lyder løsningsforslaget. Det gør de unge tændte på fagene.

- De unges viden om erhvervsuddannelserne er stærkt mangelfuld. Det vil give enormt god mening, at man allerede fra 3.-5. klasse fik mere kendskab til de mere praktiske uddannelser.Daniel Birkholm
Piger saver plader og brædder til modelhus
Drenge saver plader og brædder til modelhus

Huset skal limes sammen

Eleverne i 3.a er blevet færdige med at save, og nu fortæller Troels Rasmussen, hvordan de skal sætte stykkerne sammen med gavlene, så huset kan blive helt færdigt. Eleverne står og ser koncentreret på, mens han viser, hvordan husets sider bliver limet på husets gulv.

- Når I skal til at lime, giver I den bare gas, siger Troels Rasmussen, mens han viser, hvordan spidsen af limtuben skal trækkes langs brættet, så der kommer en jævn mængde lim ud.

Hvis I putter et for tykt lag på, kan I tage papir ude fra toiletterne til at tørre op med, siger Troels Rasmussen.

Børn borer og limer

Efter at have fået instrukser går en gruppe med tre piger og en dreng i gang med at fordele opgaverne.

- Jeg kan sgu’ godt undvære at lime, siger en af pigerne, mens en anden tager fat i limtuben og sætter tuden op mod trælisten.

- Det er bare megahårdt at presse, siger hun og trækker et ujævnt hvidt spor langs træet. Efter træet har fået lim, skal der slås søm i, så det hele kommer til at sidde sammen. Troels Rasmussen kommer med gode råd til, hvordan børnene undgår, at det går helt galt, når der skal hamres.

- I skal ikke blive ved med at hamre på sømmet, hvis I har slået det skævt, siger han til eleverne. Gruppen med de tre piger og en dreng kaster sig koncentreret over hamreopgaven.

- Kom nu og giv sømmet et ordentligt smæk. Et til. Sådan, det er fint, siger en af pigerne i gruppen opmuntrende til hende med hammeren. I begyndelsen går det fint, men på et tidspunkt opstår der problemer med at holde sømmet lige.

- Det er skævt. Det duer ikke, vi bliver nødt til at tage det ud, siger pigen med hammeren. Det ender med at gruppen må have Troels Rasmussen til at hjælpe gruppen med at skille trævæggen fra husets gulv, så de kan få et nyt forsøg.

Børn hammer tøm i modelhus

Udbredelse af idéen

På Aarhus tekniske skole, Aarhus Tech, har de taget "Byg et hus" til sig med kraftig inspiration fra Esbjerg, og i samarbejde med Aarhus Kommune og Dansk Byggeri Østjylland.

Indtil videre har Aarhus Tech kørt det som et pilotprojekt i Aarhus i foråret 2017, og nu deltager 40 klasser fra Faurskov og Aarhus Kommuner.

Trine Jacobsen, chef for skolekontakt og rekruttering på Aarhus Tech, ser en styrke i, at projektet rummer en sammenhæng mellem folkeskole, uddannelsesvalg og arbejdsmarked. For hende er det også vigtigt, at eleverne får kendskab til erhvervsuddannelser, uden at de binder sig.

Det er vigtigt for os, at alle børnene i folkeskoleklassen ser og oplever det samme, uden der skal være fokus på valg af uddannelse og uddannelsesparathed.Trine Jacobsen

Det er ifølge hende en stor styrke, at børnene kommer ud på teknisk skole tidligt, så de får en fortrolighed med stedet. Samtidig mener hun, at de på mellemtrinnet ikke er forudindtagede, når det gælder håndværksfag.

El-installation i modelhus

Svært at vide, hvad der virker

Det er ikke til at sige, i hvilken grad deltagelsen i "Byg et hus" vil påvirke folkeskoleelevers uddannelsesvalg, når det står for døren.

Men der er brug for, at flere endnu vælger den håndværksfaglige vej, når man spørger Dansk Byggeri, Dansk Industri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Politisk har der været både debat og tiltag i organisationerne, der skal sætte fokus på erhvervsuddannelserne. Alt fra forslag om kontant bonus til elever, der vælger bestemte uddannelser til flere praktiske fag på skoleskemaet. En politisk aftale i juni 2018 førte til, at børn fra 7. til 9. klasse skal vælge et praktisk eller musisk fag, og at eleverne får ret til en uges erhvervspraktik på de to ældste klassetrin.

Drenge undersøger elementer til modelhus

Mere samarbejde mellem erhvervet og skolerne

Hos Dansk Byggeri ønsker underdirektør Louise Pihl endnu mere samarbejde mellem folkeskoler, virksomheder og erhvervsskoler og gerne tidligt i børnenes skolegang.

Jo før, jo bedre. Jeg mener, at man skal give børnene de praktiske fag og virksomhedsbesøg så tidligt som muligt.Louise Pihl

Hun mener, det skal gøres for at udvide børnenes kendskab til fagene. Når en hel klasse deler oplevelsen i de små klasser, skaber det forståelse og respekt om dem, der efter 9. klasse vælger et håndværksfag, mener hun.

For Dansk Byggeri er det også vigtigt, at virksomhedsbesøg og andre tiltag er tæt forbundet med skoleklassernes læringsmål i de relevante fag.

Louise Pihl lægger vægt på, at undervisningsforløbene og virksomhedsbesøg skal være gennemtænkte og nemmere for skolerne at gå til. Det skal blandt andet afspejles i undervisningsmaterialet.

Man skal ikke bare tro, at klassen lærer noget af et spontant virksomhedsbesøg.Louise Pihl

Vi ses til næste år

Efter knap fem timers arbejde i tømrerværkstedet på Rybners Tekniske Skole har børnene sat gavle, vægge og et midlertidigt tag på spånpladegulvet.

Børnene samler tasker og cykelhjelme og Troels Rasmussen siger tak for i dag og roser eleverne for deres indsats.

Da børnene er kommet tilbage på Vitaskolen og har båret modelhusene ind i klassen, hjælper Tine Mærsk dem med at få husene op på de høje skabe i klasseværelset. De skal stå der til næste år, hvor klassen igen tager af sted mod Rybners for at indrette rum i huset.

- Er I tilfredse med jeres huse?, spørger Tine Mærsk ud i lokalet.

- Ja, lyder det samstemmende fra eleverne.

- Jeg er i hvert fald super tilfreds med det, I har lavet, og jeg er stolt af jer. Og der er stor ros til jer fra Troels ude på teknisk skole. Han vil meget gerne se jer igen til næste år, siger Tine Mærsk.

Godt tilfreds efter første besøg

Troels Rasmussen har i et par år budt folkeskoleklasser velkommen i tømrerværkstedet. Efter hans mening er samarbejdet omkring byggeprojektet, samt det frirum de får, når de er væk fra den almindelige hverdag på skolerne, det vigtigste for eleverne.

- Det bedste ved det her forløb er samarbejdet børnene imellem og den glæde, børnene viser, når de kommer forbi og bruger hænderne. De, der ikke er så gode til at sidde stille, kan vise sig frem, mens der også er brug for de elever, der gerne vil arbejde med detaljer og måle helt nøjagtigt op, siger Troels Rasmussen.

Klasselærer Tine Mærsk er imponeret over, hvor gode børnene er til at arbejde sammen.

- Samarbejdet, synes jeg, er det vigtigste. De lærer at arbejde sammen uden for klasseværelset, og lærer helt basale tømrerting, og det giver dem en lille idé om, hvad det vil sige at være håndværker, siger hun.

Eleverne fra 6.a på Nordre Skole i Bramming har nu besøgt Rybners fire gange, og de har blandede meninger om, hvad de har fået ud af projektet.

- Jeg synes, det bedste var, da vi begyndte i 3. klasse og skulle bygge selve huset, være kreative og indrette, siger Emma Jensen, som drømmer om enten at blive ambulanceredder eller tømrer.

I fremtiden drømmer hun om enten at blive ambulanceredder eller tømrer. For Malthe Madsen har forløbet været med til at lære ham en del ting, han ikke vidste i forvejen.

Unge lodder i modelhus

- Jeg vidste ikke, hvordan man lægger elektricitet ind i et hus, og jeg vidste heller ikke, hvordan man laver et gitterspær fra bunden af, siger han. Alt i alt er han tilfreds, men han mener, at forløbet har været langtrukkent, og at der i perioder har været for lang ventetid i grupperne, fordi alle ikke kan arbejde med værktøjet på samme tid. Han har flere gange ændret mening om, hvilken uddannelse han vil vælge, når den tid kommer, men lige nu har han besluttet sig for at gå på gymnasiet for senere at blive advokat.

- Jeg synes, det er fedt, at der er nogle der gerne vil være tømrer. Det kan jeg bare ikke finde ud af.

Margit Olsen, der er klasselærer for 6.a, mener, at byg et hus giver eleverne mulighed for at udforske nogle sider af dem selv, de ikke får mulighed for i hverdagen. Samtidig er det et sted, hvor eleverne hjælper og respekterer hinanden. Dem, der ikke er fagligt stærke, får lov til at vise, hvad de kan, og deres selvværd får et skub i den rigtige retning.

- Jeg håber, det kan være med til at tænde lys for nogle af eleverne og få dem til at overveje at blive tømrer eller elektriker, siger hun.

Malthe Madsen

“Jeg vidste ikke noget om, hvordan el er forbundet i huset, før vi gik i gang med "Byg et hus".”Malthe Madsen6.a, Nordre Skole, Bramming

Emma Jensen

“Jeg kan godt lide at være kreativ med at indrette huset og prøve mig lidt frem.”Emma Jensen6.a, Nordre Skole, Bramming

Magnus Thomsen

“Det, der har interesseret mig mest, er selv at få lov til at bygge og komme væk fra den normale skoledag.”Magnus Thomsen6.a, Nordre Skole, Bramming